Årstidernes gang i kroppen: Forår

Årstidernes gang i kroppen: Forår

Årstidernes gang i kroppen handler om at forbinde kroppens fysik og følelser med de energetiske skift, der sker i naturen. 

Forårets element

I Traditionel Kinesisk Medicin siger man, at hver årstid er forbundet til et af de 5 elementer; Ild, Jord, Metal, Vand og Træ. Hver element er forbundet med et medianpar, hvor man ifølge teorien ”er mere følsom” i elementet og medianparrets respektive årstid. Foråret strækker sig over marts, april og maj og repræsenterer elementet TRÆ - en tid som handler om vores livsretning og det at vokse opad/fremad i livet.

Naturens forvandling om foråret

I naturen er denne tid præget af spirende vækst, tiltagende lys og varme, der vækker naturen. Der breder sig en lettere stemning, som står i kontrast til vinterens tunge mørke og årstiden står for vækst og ekstra energi. Frøene spredes, saften stiger i træerne og de lysegrønne, lysegule, hvide og lyserøde farver begynder så småt at dominere rundt omkring i landskabet. Dyrene forplanter sig, og fuglene kvidrer. Der er lys og håb forude.

Den indre process

Foråret handler om nye ideer, muligheder og at sætte de frø, vi gerne vil have til at spire i det kommende år. Tanker, planer og drømme - hvornår skal vi kæmpe? Hvornår skal vi give slip? Vi skal være i flow med livet ligesom et sundt træ er både stærkt og fleksibelt på en gang, så det kan bøje sig i vinden men samtidig holde fast i sit rodnet, sin egenart og dermed den retning, som det skal vokse i.

Energimæssigt går vi fra vinterens dominerende yin til en voksende yang energi. Lysten til at dyrke jorden, plante frø og rydde op, lufte ud, planlægge sommeren vokser. Sanserne åbnes, og kroppen vækkes på ny.

Forårets medianer

Træ elementet styrer vores Lever og Galdeblære mediankanaler og handler om individualitet, visioner, handling. Leveren er vores ambitioner og repræsenterer stædighed, ihærdighed, det at kæmpe i livet og forberede sig på, hvad der skal ske og hvad der er brug for, for at få drømmene til at få i opfyldelse. Galdeblæren udfører Leverens befalinger og handler om selve handlingen bag sine drømme og visioner -  det at tage sig sammen og rent faktisk få det udført.

Balance:

Balance i træelementet er præget af vækst, glæde, fornyet energi, gåpåmod, entusiame, tilfredshed og masser af kærlighed. Man oplever simpelthen en balance mellem sine tanker, planer og drømme og det, man rent faktisk får udført. 

Ubalance:

Er man ude af balance i sit træelement kan det komme til udtryk via vrede, irritation og en vekslen mellem at bearbejde sig selv og andre. Stivhed i kroppen, spændinger i nakke/skuldre, hovedpine, ledsmerter og kropslig uro – fx. vippende fødder og trommende fingre.

The Spring Clean: Start dit forår i balance med fornyet energi

Wellness Tips

Om foråret er det en god ide, netop at pleje leveren ved at lave en lille udrensning. Hvis du for eksempel bærer på noget uforløst vrede, kan du opleve, at dette udløses af alkohol, som får leveren til at slippe spændingen og åbne for vreden. Derfor kan du med fordel forkæle din lever med en lille udrensning, fx:

  • HUSK fiber tilskud
  • Drik citronvand hver morgen
  • Undgå alkohol
  • Drik grøn te
  • Fasting

Forår to-dos

For at bevæge dig fremad i livet i balance med dit træ-element, kan det være en rigtig god ide at formulere delmål overfor dig selv. Hver gang du har opnået et mål, husk at udtrykke tilfredshed og giv dig selv en high 5. Dette stimulerer galdeblæren og manifesterer tilfredshed. Her er en liste med fornyende to-dos, du kan gøre for dig selv i foråret:

  • Plant frø (fysisk og mentalt)
  • Se naturen springe ud
  • Lad forårsluften udrense dit hjem
  • Lyt til fuglene synge
  • Ryst vinteren af dig med dans eller bevægelse
  • Lav en frisk smoothie
  • Identificer, hvad der giver dig energi i hverdagen
Back to blog